Bagte ris i alverdens afskygning får vi jævnligt herhjemme. Men denne udgave smager så afsindig godt, at man næsten fristes til at tro, at den var meget kalorietæt – men det er nu ikke så slemt, så længe man tager de “gode alternativer”.
Brun kyllingeoverlårene af i lidt smør og krydder dem med salt og peber.
Kom kyllingeoverlårene i et ildfast fad og kom dem i ovnen i 35-40min afhængig af ovn.
Mens kyllingerne er i ovnen, renses champignon og skæres i kvarte, løg skæres i tern, bouillon gøres klar og ris vejes af.
Når kyllingerne er færdige, tages de ud af ovnen og fadet, hvorefter løg og knust hvidløg kommes ned i fadet, hvor kyllingerne var. OBS, lad fedtet være i fadet.
Kom fadet med løg og hvidløg retur i ovnen i 8-10min.
Kom herefter ris og bouillon i fadet, og pak fadet ind i stanniol. Herefter kommes det retur i ovnen i 20min.
Imens brunes champignon på en tør pande, til alt vandet er trængt ud af dem.
Tag skindet af kyllingerne, så varmen kan forlade kyllingerne. Når de har en tilpas temperatur, plukkes kødet af benene.
Efter de 20min kommes madlavningsfløde, parmesanost, kylling og champignon ned i fadet til risene, og det hele blandes godt.