En sikker vinder, som jeg altid vælger, hvis jeg er ude at spise til frokost. Den smager bare godt. Her i min egen version med filodejsskål og bacon. For hvem elsker ikke bacon?
Det kan altså godt svare sig at investere i en god kvalitetsparmesan.
Kom hvidløg og ansjoser i en minihakker og hak det fint.
Tilsæt dijonsennep, citron og eddike, bland godt sammen.
Tilsæt æggeblommer og bland ultra kort.
Tilsæt nu olien, lidt ad gangen, og bland lidt imellem hver gang.
Vend til sidst parmesanosten i, og sæt dressingen til side.
Tænd ovnen på 180°C Varmluft.
Skær siderne af toastbrødet, og skær dem i tern.
Kom brødet i en pose sammen med 2spsk olie og fordel bagefter på en bradepande.
Tilsæt 1spsk olie, paprika, tørret timian og salt/peber efter smag, og bland det hele godt med fingrene.
Bag crutonerne i ca. 10min i ovnen, til sprøde og gyldne.
Skær hjertesalaten ud, og kom i en skål med koldt vand.
Hæld vandet fra og dub det godt for det værste vanden, inden halvdelen af dressingen vendes i.
Steg bacon på en pande, til den har en let gylden farve og lad det dryppe af på et stykke køkkenrulle.
Kom kyllingerne i en pose med 1spsk olie, 1tsk paprika, 1tsk tørret timian og salt/peber og vend godt sammen.
Steg nu kyllingerne på den pande, som baconen har stegt på.
Mens kyllingerne steges, formes filodejsskålene (2stk). Jeg formerne dem i et ildfastfad, og bages til de er let gyldne og sprøde. Smør fadet med olie først, ellers kan det godt sidde fast.
Vend nu lidt af crutonerne, parmesanost, halvdelen af bacon, halvdelen af kyllingen i salaten, og fyld ´skålene´ op.
Kom herefter det sidste kylling, bacon, parmesan og crutoner på som pynt og hæld lidt af dressingen over.