Jeg bor i Vejen med min mand Kasper og vores søn Theodor fra januar 2021. I forbindelse med min barsel, fandt jeg stor glæde i at dele ud af min mad og opskrifter. Så efter opfordring fra venner og familie har jeg nu stiftet denne ´blog´. Jeg kalder det en ´blog´, for det er jo sådan set bare en ”opskriftsamling af en madglad amatør”.
Kasper og jeg mødte hinanden en efterårs-aften i 2016 i en mørk skov omkring en sø. Det lyder så makabert, men vi var sådan set bare i vores rette element, jeg besøgte nogle venner som fiskede, og det samme gjorde han. Vi faldt i snak, fordi jeg skulle købe en fisketaske af ham. Jeg kom aldrig videre … 😊
Vi har sidenhen tilbragt mange timer, dage og uger ved diverse fiskevande, da det har været vores fælles store passion. Nu er det dog vandreture som trækker mere i Kasper, og for mit vedkommende er mit andet hjem blevet det lokale fitnesscenter. Men vi nyder nu stadig en fisketur i ny og næ, og en god vandretur sammen når muligheden byder sig.
I 2021 kom vores søn Theodor til verdenen. Indtil nu har det været en ´nem´ start, og det ser ud til at han følger i mors fodspor, da han også er yderst glad for mad. Jeg glæder mig til, at han bliver stor nok og skal med mor i køkkenet.
Så velkommen indenfor i mit ydmyge køkken. Jeg håber mine opskrifter behager dig, og vil inspirere dig til at prøve noget nyt og lækkert.